Opfyld dine drømme

Der findes lige så mange drømme, som der findes mennesker, men en af de mere særprægede drømme stod nok Ashley Revell for. Han solgte alt, hvad han ejede, rejste til Las Vegas og satsede alt på rødt på roulette. Han vandt, og fordoblede sine penge – fra 135.300 dollar til 270.600 dollars. Den vigtige lære, man kan drage af Revells historie er dog det, der skete senere. I stedet for at fortsætte med at spille, tog han sine penge og forlod kasinoet. Sådan er det med mange drømme: det gælder om at vide, hvornår man har opfyldt dem og ikke risikere, at de går i stykker ved at gabe over for meget.

Revell er dog ikke så unik, som man skulle kunne tro. Selvom de fleste af os aldrig ville gå helt så langt ud og satse alt, vi ejer på spil, spiller mange af os alligevel. Der er flere grunde til dette: nogle synes, det er spændende, mens andre ser det som en mulighed for at opnå økonomisk uafhængighed, eller i hvert fald at tjene tilstrækkeligt med penge til at have som grundlag for noget større. Revell brugte for eksempel sine penge til at starte et spilforetagende.

Man behøver dog ikke at tage til Las Vegas for at realisere sine spildrømme, det kan man i dag gøre på nettet. En af de større spilsites i Danmark er Casino.dk. der kan man måske ikke satse en million på rødt, men helt sikker ret store summer, hvilket vel må siges at være sundere, end at risikere alt, hvad man har.

Økonomisk frihed

Frihed kan være mange ting, men i vores samfund er økonomisk frihed en af de vigtigste. At forsøge at leve uden for samfundet er i for sig muligt, i det mindste delvist, men det kræver vældig meget. Langt fra alle kan klare det. At i stedet blive økonomisk uafhængig er et meget mere tiltalende alternativ: man kan stadig være en del af samfundet, men behøver ikke at spilde otte timer (eller mere!) hver dag på et arbejde, der ofte er ret så meningsløst.

Økonomisk uafhængighed er dog vældigt svært at opnå, og kræver ofte flere år af hårdt og målbevidst arbejde. Samtidig er der også stor risiko for at man må gå på kompromis med sin samvittighed og sine idealer for at opnå det. For den, der har en sjæl, er det altså betydeligt sværere. Det alternativ, der er til rådighed for de allerfleste, er at blive rig gennem spil. Nogen vil måske hævde, at man sjældent eller aldrig bliver rig på den måde, snarere tværtimod. Men sådan behøver det ikke være.

Hvis man spiller hos for eksempel NordicBet, behøver man ikke satse så meget hver gang, og man holder på den måde omkostningerne nede. Halvtreds kroner om ugen gør ingen større forskel i husholdningsøkonomien for de fleste, men er man heldig, bliver resultatet, at man vinder millioner. Og det kommer til at gøre en stor forskel for ens liv, såfremt i fald man er klog nok til på den måde at opnå økonomisk frihed. Chancen er lille, men ens indsats er på den anden side næppe mærkbar.

Lysterapi

LysterapiGolfstrømmen gør, at vi i Danmark ind imellem ikke rigtigt kan forstå, hvor langt nordpå vores land egentlig ligger. Selvom vores klima er af en mere sydlig slags, ændrer dette ikke solens gang. Når det bliver efterår, mindsker solskinstimerne hurtigt, og om vinteren går vi måske ikke rundt i et evigt mørke, men næsten. Sollys er et af kravene for at leve og have det godt, og om vinteren får vi ofte alt for lidt af den vare. Derfor er lysterapi noget, mange burde prøve i årets mørkere måneder.

Lysterapi fungerer almindeligvis ved, at man tilbringer en eller et par timer i et såkaldt lysrum nogle gange om ugen eller lignende. Lysstyrken i et normalt lysrum er mange gange højere end den “normale” belysning i huse og på kontorer, og er tænkt til at hjælpe med til at modvirke depressioner og nedstemthed. Det er jo ellers noget, mange lider af om efteråret og vinteren. Der findes også lyskasser, man kan installere derhjemme.

At lysterapi fungerer, er klart, selvom de videnskabelige erfaringer længe ikke var helt skråsikre. Det debatteredes, hvor megen effekt lysterapi egentlig havde mod depressioner. Den personlige oplevelse er dog en helt anden sag. Selvom man ikke føler sig deprimeret, er lysterapi noget, der får en til at have det bedre, uanset om det er klinisk bevist eller ikke. Så når nu vintermørket begynder at komme krybende, så prøv lysterapi og opdag, hvor opløftende det er.

Søvnen er vigtig

SøvnVi sover omkring en tredjedel af vores liv væk, nogle mere, andre mindre. Hvor meget søvn, man har brug for, afhænger af alder, hvor et spædbarn har brug for meget søvn, mens de, der er ældre, har brug for mindre. Man plejer at sige, at man har brug for otte timers søvn pr. nat, og det gælder generelt for voksne mennesker, selvom der selvfølgelig er individuelle afvigelser. Selv om det kan føles som spild af tid at sove, og at det er meget sjovere at være vågen, er en god nattesøvn ikke noget, man skal kimse af, da det er meget vigtigt for både ens fysiske og mentale helse.

At man bliver udmattet og træt af ikke at få tilstrækkeligt med søvn siger sig selv, og at påstå, at man ikke har “tid” til at sove, fordi man har for meget at gøre, er nonsens. Hvis man ikke er udhvilet, er man meget mindre effektiv, og får man nok søvn, kan man få meget mere fra hånden, når man er vågen. Søvn er menneskets måde at lade batterierne op på, og for lidt søvn gennem længere tid leder ikke kun til, at man er konstant træt, men også at man risikerer at blive udbrændt.

Søvn er dog ikke kun vigtig for den mentale helse, men også for den fysiske. Når vi sover, læger kroppen bedre, for eksempel, og søvnmangel påvirker også vores immunsystem negativt. Det er altså på enhver måde vigtigt, at vi får tilstrækkeligt med søvn, for at vi skal have det godt, både i krop og sjæl.

Materialismen skader os

materialismMaterialisme kan betyde to forskellige ting. Dels det, de fleste af os tænker på, når vi hører ordet: jagt efter ejendele, penge og så videre. Og dels så idéen om, at universet er materialistisk, det vil sige rent fysisk, uden plads til det, der ikke kan ses eller måles. Begge disse former for materialisme er skadelige, men på lidt forskellig måde.

Skaderne af kapitalistisk materialisme burde i denne sammenhæng være åbenlyse for alle og enhver. Miljøødelæggelse, udpining af fattige lande og så videre. Men selvom vi ser det hele fra et individperspektiv, er materialisme skadelig. Jagten på penge for at kunne anskaffe den seneste iPhone eller hvad det nu kan være, er jo i bund og grund meningsløs. Hvor meget af det, vi køber, har vi egentlig brug for? Forbrug, slid og smid ud er grundlaget for, at et kapitalistisk system skal kunne fungere, i og med at det holder penge i cirkulation. Men bliver vi lykkeligere af dette? Næppe.

Hvad angår den mere filosofiske materialisme, at universer er rent fysisk, er det heller ikke godt, og på en måde en forudsætning for slid og slæb. Hvis der ikke er nogen plads til åndelighed i ens verdensbillede, hvad har livet så mere at byde på end de ejendele, man kam samle sig? Den materialistiske verdensanskuelse er i dag dominerende i vest og har ført til god økonomisk vækst. Men spørgsmålet er, om det er prisen værd, både hvad angår miljø og vores psykiske helse.

Biblioterapi

BiblioterapiFindes der noget bedre end en god bog? Mange af os ville nok uden at tøve svare “nej” på det spørgsmål, og der findes dem, der hævder, boglæsning kan være en form for terapi, biblioterapi. Det gælder ikke kun det, man plejer at kalde selvhjælpsbøger, men alle slags bøger, først og fremmest skønlitteratur. Og det er egentlig ikke særligt mærkeligt. Vi har vel alle oplevet forskellige slags følelser, når vi har læst en bog, og at dette ikke skulle påvirke os, ville jo være helt utænkeligt.

Biblioterapi er ikke blevet studeret så udførligt, som man kunne have håbet, men der er ingen tvivl om, at biblioterapi kan hjælpe ved eksempelvis depression. Det handler dog ikke om at læse tilfældige bøger, for eksempel Nietzsche kan nok tænkes at have den modsatte effekt. De bøger, der læses ved biblioterapi, skal helt sikkert tilpasses læserens livssituation, og de problemer, vedkommende ønsker at løse. Biblioterapi bruges sjældent isoleret, men som en del af en større terapisammenhæng.

Der er intet mærkeligt ved den måde, biblioterapi fungerer på. Tværtimod kan det lyde lidt banalt, når man beskriver det. Det handler om, at læseren kan identificere sig med en tekst, og gennem denne identifikation kan få indsigter, der er relevante for ens livssituation. Beskrevet på den måde kan biblioterapi lyde som en flottere måde at sige “læs en god bog” på, hvilket det på sæt og vis også er. Biblioterapi er i så fald en bekræftelse på, at det virkelig kan være nyttigt at læse gode bøger, og ikke spild af tid.

Bogtips: Scientology: A New Slant On Life

Selvom man ikke køber alt, hvad angår scientologi, er det uden tvivl sådan, at meget af det, som L Ron Hubbard skrev, både er interessant og tankevækkende. Scientology: A new Slant On Life er en bog, der samler flere af hans interessant tekster, og er værd at læse. Den indeholder et antal forskellige essays, der hvert og et tager sig af en del af tilværelsen, ved hjælp af Hubbards filosofi. De emner, der tages op, er både almene (kan man blive lykkelig? Hvordan finder man sin sjæl?) og specifikke (om ægteskab, hvordan man omgås børn), hvilket gør, at man får en god idé om, hvad scientology er, og hvordan det fungerer i praksis.

For alle, der er interesserede i åndelighed og vejen til lykke, er Scientology: A new Slant On Life fuld af ting til eftertanke. Hvad enten man er enig eller ej, tvinges man til eftertanke. Hvorfor synes jeg, at Hubbard tager fejl om det eller det? Men på mange punkter føles det sikkert, som om Hubbard har fat i noget stort. Om man derefter synes, at han lykkedes med scientology eller ikke, er mindre vigtigt. Det vigtige er, at han forsøgte og gav os mange ledetråde til at udforske vores åndelighed ud fra.

Scientology: A new Slant On Life er en bog, der burde findes i alle hjem og læses, selv af dem, som hader scientology. Der findes næppe en bedre opsummering af Hubbards filosofi.

Yoga

yogaEt af de største problemer, som det moderne menneske står over for, er manglende evne til at slappe af. Jo mere opkoblet vores samfund bliver, jo mere er vi oppe på dupperne hele tiden, hvilket givetvis hverken er godt for krop eller sjæl. En af de bedste måder at lære sig at slappe af på, at lade al stress forsvinde, er yoga, noget, der er en hel del misforståelser omkring. Men Yoga er definitivt ikke noget mystisk eller mærkeligt. Det er helt enkelt en måde at lære sig at slappe af på, at lade al stress forsvinde fra både krop og sjæl. Yoga er noget, der er godt for både krop og sjæl, og den, der føler sig stivnet efter en dag på kontoret, bør helt sikkert prøve det i nogle måneder.

Når man begynder på yoga, er det ikke ualmindeligt, at det kan gøre lidt ondt i kroppen efter en omgang. Det er der intet mærkeligt eller farligt ved, det viser tværtimod, at yogaen virker. Præcis som efter almindelig træning, kan det gøre lidt ondt i starten, når man oftest er utrænet. Yoga handler ikke om at sidde og meditere og lave ingenting, men tværtimod kommer man til at bruge kroppen på forskellig vis.

Der findes flere forskellige typer af Yoga, og det er umuligt at sige, hvilken variant, der passer netop dig bedst. Det letteste er helt enkelt at prøve de forskellige varianter til man finder den rette. Selv en yogavariant, der måske ikke passer dig perfekt, kan dog være til stor hjælp.

Spis rigtigt – bliv lykkeligere

Grundlaget for et godt liv er at spise rigtigt. Desværre tror mange, at det indebærer, at man skal skippe al god mad, og minderne om hvordan mor og far tvang os til at spise diverse smagløsheder med motiveringen, at “det er godt for dig”, sidder dybt. Men sådan behøver det ikke være. Et af grundlagene for at spise godt er ikke hvad, man spiser, men hvornår. Regelmæssige måltider er alfa og omega; at gå rundt og småspise kan være blandt det værste, man kan gøre. Morgenmad, frokost, middagsmad og et mellemmåltid er grundlaget for at spise rigtigt. Det gavner både fordøjelse og tænder og er en af grundstenene i god kost. God kost indebærer desuden også, at man har det bedre, hvilket gør, at man føler sig mere tilfreds.

Men det er givetvis også vigtigt, hvad man spiser, og der findes en masse mere eller mindre suspekte diæter derude. Mange af dem er tiltænkt vægttab, hvilket ikke nødvendigvis behøver at betyde, at det er sundt. Hvad kroppen har brug for, er energi og næring i en god balance. Energi uden næring er ikke godt, og det gælder først og fremmest sukkerrig føde. GI, glykemisk index, er en god måde at måle, hvor gode visse fødevarer er. Højt GI indebærer for meget sukker, og mad med lavt GI er dermed at foretrække. Mad med lavt GI er eksempelvis bælgplanter og fuldkornspasta. På nettet findes masser af forskellige tabeller, der lister GI-værdien i forskellige levnedsmidler. Der findes mængder af god mad, som har et lavt GI.

Konditionstræning

Det er mange, der siger, at de ikke orker at træne, fordi de er alt for trætte, når arbejdsdagen er slut, og i weekenderne skal man hvile ud for at kunne klare den kommende uge. Dette ræsonnement bygger på en misforståelse. Træning, specielt konditionstræning, vil ikke gøre dig mere træt. Tværtimod, du vil blive mere frisk og dermed få mere energi til at gøre, hvad du vil. Specielt for den, der har et stillesiddende arbejde, er det vigtigt at holde sig i form. Hvis ens krop og kondition ikke er den bedste, orker man ikke lige så meget og bliver dermed mere træt af at arbejde. Det bliver en negativ, nedadgående spiral. Man træner ikke, fordi man ikke orker, og man orker ikke, fordi man ikke træner.

At bryde denne negative tendens kan være svært, men til gengæld bliver man rigtigt godt belønnet. Det kræver heller ikke så meget. Det kan række med, at du tager ud og løber et par timer hver uge, for at du ret hurtigt kan mærke forskellen. Du får det bedre, orker mere og bliver ikke lige så træt af jobbet.

Så hvis du føler, at dit job gør dig træt: giv dig tid til at konditræne. Den største forhindring er overhovedet at komme i gang. Lykkes du med at komme over den barriere, vil du hurtigt mærke, at det er let at gøre træning til en vane. En rigtigt god vane, der gør, at du har det bedre.